Overblik over nyhederne
3 efterspurgte nyheder bliver snart sat i drift
Der er desuden lanceret en opfattende opdatering til statistik-modulet til Connect 3.0. som blandt andet indeholder;
Nyt design af portalen
Integration til Teams statistik
Statistik over login-tid for agenter i ringegrupper
Statistik over aktivitetsstatus

Prioritering af VIP-opkald
Der er nu bedre mulighed for at yde optimal service overfor dine vigtigste kunder. Du kan nu danne en ringegruppe, der er sat sammen af dine VIP-kunder, så når de ringer ind, placeres de forrest i en evt. kø.
Ringer en VIP-kunde ind, placeres VIP-kunden med det samme øverst i en evt. kø. Ringer en anden VIP-kunde ind umiddelbart herefter, placeres denne VIP som nr. 2 i køen.
Funktionen blev sat i drift i maj 2021.
Fleksibel omstilling af præsenterede opkald
Du besvarer et opkald på din mobil. Det viser sig, at opkaldet skal viderestilles med præsentation til en kollega. Tidligere kunne du kun viderestille på mobilen, hvis du besvarede opkaldet på mobilen. Det betød, at personen oplevede en lille pause, mens du gjorde klar til viderestilling.
Nu kan du viderestille på din Connect Client på PC’en, selvom du oprindeligt tog mobilen ved opkaldets start. Den lille detalje gør, at du kan tale med personen i mobilen, samtidig med at du gør klar til viderestillingen i softphonen. Den samlede pause med tavshed bliver kortere, og det giver en marginalt bedre oplevelse.
Hvis du ligeledes starter med at besvare et opkald på din bordtelefon, kan du nu viderestille med softphonen.
Funktionen blev sat i drift i maj 2021.


Automatisk sletning af søgetekster i Connect Client
Du har sikkert prøvet at indtaste en kollegas navn eller en kontaktpersons navn i softphonens søgefelt. Så ved du også, at det indtastede navn blev stående, indtil du selv manuelt slettede det.
Nu sletter systemet det indtastede tekst i softphonens søgefelt efter et par sekunder, og du sparer tid.
Funktionen blev sat i drift i maj 2021.
Mitel 6970 IP konferencetelefon
Mitel har lanceret en ny konferencetelefon, som gør det let at afholde (spontane) konferencemøder fra et mødelokale.
Konferencetelefonen har en 7” betjeningsskærm med nydeligt design og en intuitiv brugergrænseflade med hurtig navigation til mødets informationer og relevante mødefunktioner.
Den har 360 graders stråleformet mikrofon.
Den integrerer ”natively” til Connect 3.0 platformen med dens applikationer, som giver en god og elegant brugeroplevelse, som ikke kan opnås lige så let med 3.parts konferencetelefoner.
Den indbyggede Bluetooth 4.1 og MobileLink parrer konferencetelefonen med evt. audio-enheder i mødelokalet for en højkvalitets-lydoplevelse for mødedeltagerne i mødelokalet og udvider dine handlemuligheder din egen mobiltelefon.


Byg skræddersyede firma-applikationer med telefonidata
CTI-api’et til Connect 3.0 er nu tilgængeligt. Flere og flere virksomheder har en digitaliserings-strategi for at udnytte data i firmaets forskellige systemer til at effektivisere workflows gennem integration og automatisering eller til at tilbyde nye services til kunderne.
Connect 3.0 rummer telefonidata, der i kombination med andre data fra andre systemer kan forædle information og viden. CTI-api’et giver adgang til disse telefonidata til skræddersyede anvendelser i firmaet.
CTI-api’et blev tilgængeligt i maj 2021.
Integration af Office 365 kontakter ind Connect 3.0’s kontaktbog
En del kunder har haft behov for at have kontaktpersondata fra AD’et bag Office 365 inde i Connect 3.0’s telefonbog. Det har indtil nu ikke været muligt.
Ved næste release kan kontaktpersoner i Office 365 integreres med Connect 3.0, så man kan synkronisere kontaktpersoner fra Office 365 over i kontaktbogen i Connect 3.0.
Funktionen bliver sat i drift ved månedsskiftet september-oktober 2021.


Nu kommer Premium Supervision
Et integreret supervisor-modul Premium Supervision i Connect 3.0 har været efterspurgt længe. Det kommer nu.
Supervisor modulet har de 3 klassiske funktioner medlyt, call whisper og barge in.
Med medlyt kan supervisor koble sig på et igangværende opkald og lytte til samtalen, men kan ikke tale med.
Med Call whisper kobler supervisor sig på et igangværende opkald og lytter til samtalen og kan tale med sin kollega, uden at den eksterne person kan høre supervisor. Funktionen bruges typisk til at træne medarbejdere i live samtaler.
Med barge in kan supervisor koble sig på en samtale og både lytte til samtalen og tale med begge parter.
Funktionen bliver sat i drift ved månedsskiftet september-oktober 2021.
Nemmere free seating
Free seating bliver meget snart nemmere at praktisere.
Når en medarbejder logger sig ind på bordtelefonen på et ledigt skrivebord, konfigureres telefonens funktionsknapper automatisk til personens skræddersyede indstillinger.
Når flere medarbejdere som forventet begynder at arbejde mere hjemmefra, vil virksomheder med shared seating også kunne få stor glæde af denne nye funktionalitet.
Funktionen bliver sat i drift ved månedsskiftet september-oktober 2021.

Referencer
Ønsker du at høre mere omkring de nye funktioner?
Udfyld og send formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.