Udviklingen i omverdenen fordrer desværre flere og skærpede krav til virksomheders IT-sikkerhed. Herunder NIS2, der øger sikkerhedsniveauet i EU ved at sætte krav til bl.a. øget fokus på cybersikkerhed i forsyningskæder. Vi har derfor valgt at investere i DDoS-beskyttelse, så vores kunders digitale platforme vil fungere under DDoS-angreb. I den anledning har vi introduceret nye og forbedrede services omkring DDoS-beskyttelse til vores eksisterende kunder.
DDoS står for Distributed Denial of Service. DDoS-angreb er et bevidst forsøg fra hackere, der ønsker at skade virksomheder eller organisationer, ved at overbelaste internetforbindelser, netværk, web-servere og systemer. Det kan ske i en sådan grad, at trafikken hverken kan komme ind eller ud. Det kan betyde, at kunderne ikke kan handle eller bruge jeres tjenester. DDoS-angreb kan ramme både interne og kundevendte tjenester med nedetid pga. voldsomme trafikstrømme initieret af hackere.
Dstny A/S har implementeret DDoS-beskyttelse på alle vores forbindelser ud mod verden. Det betyder, at vores kunders digitale platforme forbliver tilgængelige for deres egne kunder – selv i tilfælde af DDoS-angreb.
Med Dstny DDoS Standard får vores kunder en grundlæggende beskyttelse mod DDoS-angreb. Mitigering (lindring eller dæmpelse) af potentielle DDoS-angreb påbegyndes automatisk. Kun legitim trafik sendes videre til vores kunder. Dstny beskytter mod volumenbaserede angreb og protokolangreb med en angrebskapacitet på under 10 Gbit/s. Angreb på mere end 10 Gbit/s sendes videre til et eksternt DDoS-scrubbing center ved første angreb, hvorefter vores kunder vil få tilsendt en rapport over angrebet, så vi sammen kan have en dialog om tilpasning af den fremtidige beskyttelse.
Ved efterfølgende angreb over 10 Gbit/s vil forbindelsen blive afbrudt, indtil angrebet er afværget, hvilket vil medføre nedetid.
Dstny DDoS Premium
Med DDoS Premium får vores kunder en udvidet beskyttelse mod DDoS-angreb. Mitigering af potentielle DDoS-angreb påbegyndes automatisk. Kun legitim trafik sendes videre til vores kunder. Dstny beskytter mod volumenbaserede angreb og protokolangreb med en angrebskapacitet på flere Tbit/s. Ved et større angreb sendes trafikken videre til et eksternt DDoS scrubbing center.
Vores kunder vil få tilsendt en månedlig DDoS-rapport, der giver et overblik over trafikken på deres forbindelse samt om der er trafik, der er blevet scrubbed.
Vil du vide mere om DDoS-beskyttelse?
Så ring til os på 88 88 77 77, og tast 1 for Salg.
Hvis virksomheden har DDoS-beskyttelse i forvejen
Som kunde skal I selv foretage en aktiv vurdering af jeres sikkerhedsbehov, herunder behovet for den beskyttelse og forsikringsdækning, som DDoS-beskyttelse Standard tilbyder.
Ønsker I at opgradere til DDoS-beskyttelse Premium, kan I kontakte salgsafdelingen på tlf. 88 88 77 77 tast 1.
Hvis I i stedet ønsker at fravælge DDoS-beskyttelse Standard, bortfalder samtidig "Overvågning af router", da DDoS-beskyttelse Standard nu er en integreret del af abonnementet "Overvågning af router".
Fravalg af DDoS-beskyttelse Standard kræver, at I aktivt kontakter kundeservice via e-mail på kundeservice@dstny.dk.