Jeres vækst risikerer at gå i stå

Tænk fremad i god tid

Allerede før COVID-19 pandemien kom var der meldinger om, at flaskehalse havde ramt producenterne af mikrochip (semicondoctors). Det er blevet vanskeligere at fremskaffe de nødvendige ”sjældne” mineraler til chip-produktionen, og kapaciteten til chip-produktionen kan ikke følge med efterspørgslen.

Hvordan påvirker det din virksomheds drift og vækst?

Efterspørgslen efter mikrochip vokser og vokser

Pandemien fik forbrugerne til at købe mere elektronik i 2020, bl.a. fordi vi ikke kunne rejse, besøge restauranter eller købe andre serviceydelser.

Udbuddet har desuden været hæmmet af flere forhold. Den kinesiske chip-produktion har været ramt af handelskrig mellem USA og Kina, hvor Kina så har valgt at hamstre mikrochip. Der er begrænsninger i udvindingen af sjældne jordarter og mineraler.1,2 Vinterstorme, brande og vandmangel har desuden ramt produktionsfaciliteter verden over.

Bilindustrien er hårdt ramt af chipmanglen. Den får ikke leveret nok mikrochip og har været tvunget til at mindske og udsætte salg.3

Volkswagen ruller 100.000 færre biler ud end planlagt. Volvo har netop forlænget et 14 dages produktionsstop med en uge. Bang & Olufsen har svært ved at få fat i mikrochip til fjernsyn, højtalere og høretelefoner, så leveringstiden til kunderne er op til 8 uger.

Finansdirektør Nikolaj Wendelboe fra B&O fortæller, at omkostningerne på udvalgte komponenter stiger, så indtjeningen vil falde. Adm.dir. Kim Vejlby Hansen fra Foss, der producerer analyseinstrumenter til bl.a. landbrugs- og fødevareindustrien, siger, at de frygter at blive ramt af kæmpeforsinkelser, udskydelser og direkte produktionsstop, selvom en solid lagerbeholdning har skånet virksomheden indtil videre.1 Apple har meddelt, at manglen på mikrochip vil slå 3-4 mia. USD af indtjening i Q3 2021.4

Udbuddet af mikrochip skal udbygges

Den akutte microchip-mangel er så stor, at Joe Biden vil investere 225 mia.kr. til at styrke produktionen af computerchips. Det skal ses i lyset af, at USA står for kun 12% af microchip-produktionen globalt, mens Asien står for 80%. TSMC fra Taiwan og Samsung fra Sydkorea er dominerende spillere.

Det er uacceptabelt for USA, at landet ikke har mere kontrol med så kritisk en teknologi.5

Microchip-producenten Intel vil investere 175 mia.kr. i opførelsen af to nye fabrikker i Arizona, hvilket vil fordoble Intels microchip-produktion. Men fabrikkerne vil først være i gang om et par år.3

EU-kommissionen har også fremlagt planer, der skal øge EU’s andel af mikrochip-produktionen fra i dag ca. 10% til 20% i 2030.

Manglen på mikrochip får priserne på udvalgte varer til at stige

Manglen vil få mange virksomheder til at hæve priserne på deres produkter pga. de øgede komponentomkostninger. Bang & Olufsen har hævet priserne på en række produkter, og man må forvente, at bl.a. bilpriser og mobilpriser vil stige.1

Selv om din virksomhed ikke anvender mikrochip i produkterne, kan du risikere at mærke prisstigninger på hardwaren i virksomhedens IT-infrastruktur. Bl.a. udvalgte routere er steget til 3-dobbelt pris. Udvalgte switche og high-end headsets stiger også i disse uger.

Planlæg udvidelser af IT-infrastrukturen i god tid, og undgå overraskelser

Har din virksomhed planer om udskiftninger, opgraderinger eller større investeringer på IT- og telefronten, er det ”rettidig omhu” at holde løbende øje med, om den påtænkte hardware er i farezonen for kraftige prisstigninger.

Udviklingen i pris svinger en hel del for de forskellige mærker og modeller. Det er særligt mærker og modeller med erklærede fremtidsudsigter, dvs. roadmaps og service-understøttelse, der kan være i farezonen.

Kilder

1: Berlingske, ”Global mangel på mikrochip har ramt danske virksomheder: ”Det skaber lidt en ond spiral,” 25.august 2021;

https://www.berlingske.dk/oekonomi/global-mangel-paa-mikrochip-har-ramt-danske-virksomheder-det-skaber-lidt

2: Computerworld: ”USA ramt af akut chip-mangel – Joe Biden på vej med giogant-investering,” 25.februer 2021;

https://www.computerworld.dk/art/255533/usa-ramt-af-akut-chip-mangel-joe-biden-paa-vej-med-gigant-investering

3: Computerworld, ”Intels CEO: Der vil være chipmangel i flere år endnu,” 3.maj 2021;

https://www.computerworld.dk/art/256354/intels-ceo-der-vil-vaere-chipmangel-i-flere-aar-endnu

 

4: Berlingske, ”Mangel på kikrochip rammeer techgigant,” 25.august 2021;

https://www.berlingske.dk/business/mangel-paa-mikrochip-rammer-techgigant

 

5: Computerworld, ”Intel-CEO Pat Gelsinger skal mødes med Joe Biden om akut chipmangel,” 7.april 2021:

https://www.computerworld.dk/art/256007/intel-ceo-pat-gelsinger-skal-moedes-med-joe-biden-om-akut-chipmangel

 
 
 

Referencer

Skal vi kontakte dig om en løsning til dit firma?

Udfyld og send formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.