Nyheder - Dstny

ScriptIQ transskriberer og forædler telefonsamtaler og kan automatisk overtage visse manuelle opgaver

Skrevet af Mikkel Schouw | Jun 19, 2025 10:02:41 AM

Hos Dstny er vi konstant på jagt efter løsninger, der kan optimere hverdagen for danske virksomheder. Over sommeren lancerer vi det næste skud på stammen ScriptIQ. Det er en AI-baseret transskriptions-service, som spiller perfekt sammen med vores cloud-telefoniplatform Connect.

Hvad betyder det for dig?

Forestil dig, at alle dine telefonsamtaler automatisk bliver omsat til tekst – præcist, hurtigt og sikkert. Med en specifik prompt skræddersyet til din virksomhed kan den genererede samtale-tekst forædles efter behov. Med den nye service bliver det muligt for brugere automatisk at generere forædlede sluttekster, der f.eks. kan bruges som:

  • Samtalereferater

  • Handlingsplaner

  • Indhold til emails som opfølgning på samtaler

Det handler om at omsætte telefonsamtalernes indhold til skræddersyet output, der letter det videre opfølgende arbejde.

Sådan virker det

Den AI-drevne transskription fungerer som en virtuel assistent, der omdanner opkald til tekst. Teknologien er trænet til at forstå dansk tale og brancherelevant terminologi, der kan sikre høj nøjagtighed.

  • Fungerer med både indgående og udgående opkald

  • Overholder GDPR og højeste sikkerhedsstandarder

  • Kan tilpasses specifikt til jeres virksomhed og branche

Hvad kan du bruge det til?

Uanset om du arbejder med kundeservice, salg, HR eller compliance, vil AI-transskription skabe værdi:

  • Kundeservice: Slip for manuelle noter og få mere tid til den gode dialog.

  • Salg: Dokumentér vigtig information fra samtaler – automatisk.

  • Ledelse og kvalitetssikring: Få indblik i samtaler for at sikre høj kvalitet og overholdelse af retningslinjer.

  • Compliance og jura: Hav den nødvendige dokumentation ved hånden – uden ekstra arbejde.

Hvornår og hvordan?

Vi lancerer ScriptIQ i løbet af de kommende måneder.  Den praktiske udformning af din virksomheds skræddersyede udgave er forbløffende enkel. Det skal ses, for man tror på det. Du er velkommen til at ringe eller skrive til os for at høre mere eller se en demo.

ScriptIQ er et stort skridt fremad, hvor telefonsamtaler ikke blot foregår, men også bliver dokumenteret og anvendt som ressource til at løse opgaver smartere og nemmere.

Er du klar til at slippe for udvalgte opfølgningsopgaver og spare tid og ressourcer?