Nyheder - Dstny

Dstny køber danske cloud-baserede Flexfone A/S

Skrevet af Mogens Yde-Andersen | Mar 29, 2023 10:00:00 PM

Den europæiske udbyder af kommunikationsløsninger Dstny opkøber Flexfone i Danmark for at skabe en af de førende B2B UCaaS-udbydere på det danske marked

Opkøbet af den danske, cloud-baserede virksomhed Flexfone er afgørende for Dstny’s vækststrategi som helhed og for ambitionerne om at være den primære spiller indenfor erhvervskommunikation på alle europæiske markeder.

Bruxelles, 29. marts 2023

Dstny, en af de førende europæiske virksomheder inden for erhvervskommunikation, offentliggør opkøbet af Flexfone A/S, en cloud-kommunikationsudbyder i Danmark, der leverer cloud PBX og VoIP-telefoni til B2B-kunder. Med Flexfones digitale tilgang, brugervenlige kommunikationssystemer og et bredt distribueret netværk af mere end 100 forhandlere er de både hurtigt voksende og stærkt konkurrencedygtige på det danske marked.

“Med Flexfone ombord tilføjer vi ikke kun en nøglespiller på det danske marked, men også en virksomhed, der deler Dstny’s engagement for at skabe fleksible, letforståelige og brugervenlige kommunikationsløsninger. Vi er begejstret for at kunne byde enestående og dygtige medarbejdere velkommen til vores gruppe. Flexfones evne til at forenkle, automatisere og skabe systemer, der gør det nemt at være forhandler og kunde, er uden sidestykke på det danske marked,” siger Daan De Wever, CEO for Dstny Group.

Flexfone skiller sig ud som en innovativ og meget erfaren udbyder af telekommunikationstjenester, der sælges gennem et netværk af dygtige og engagerede forhandlere. Med 45 medarbejdere og automatiserede processer, der sikrer nem skalering, er de i en stærk position til at lede den forhandlerdrevne Dstny-forretning i Danmark.

”Den tværeuropæiske vision, som Dstny repræsenterer, passer perfekt til Flexfones ambitioner, og ved at blive en del af Dstny får vi adgang til teknologier og muligheder, som vil styrke vores position som innovationsførende på det danske marked – nu og i fremtiden,” siger Lars Aagaard, CEO for Flexfone.

Yderligere oplysninger

Lars Aagaard, CEO
E-mail: la@flexfone.dk

Kåre Jacobsen, CEO
E-mail: kaare.jacobsen@dstny.dk

Sien Plas – Investor Relations Officer, Dstny
E-mail: sien.plas@dstny.com


Om Dstny

Dstny er en førende leverandør af cloud-baserede kommunikationsløsninger til erhverv med mere end 3 millioner brugere. Dstny gør kommunikationen for virksomheder, partnere og udbydere simplere med interaktive værktøjer leveret as-a-service på tværs af alle formater – tale, video og chat. Dstny’s innovative teknologier, der er mobile-first og lette at integrere, sammenholdt med stærke lokale partnerskaber giver mulighed for at levere exceptionelle brugeroplevelser. Med hovedkontor i Bruxelles har Dstny 1000 ansatte i 7 europæiske lande og en årlig omsætning på 250 millioner euro.

Mere info: www.dstny.com


Om Flexfone

Flexfone blev grundlagt i 2011 og er en dansk cloud-baseret kommunikationsudbyder, der leverer en PBX-platform til mere end 50.000 brugere.

Virksomheden har udviklet sin egen platform in-house med fokus på brugeroplevelse og sælger udelukkende sit produkt gennem et landsdækkende forhandlernetværk med stærke lokale kunderelationer. Flexfone tilbyder en fleksibel og simpel prismodel, der inkluderer alle funktionaliteter og er uden binding, hvilket viser stor tillid til produktet.

Med base i Skanderborg håndterer Flexfones 45 medarbejdere over 100 forhandlere og 50.000 brugere.

Mere info: www.flexfone.dk