Dstny udnævner Vladan Petrovic som Group Chief People Experience Officer
Bruxelles, 12. december 2024 - Dstny, har udnævnt Vladan Petrovic til Chief People Experience Officer for Dstny Group. Vladan bringer over 20 års erfaring med ledelse af forretnings- og HR-transformationer på tværs af internationale industrier. I sin nye rolle vil han være en del af og samarbejde med den øverste ledelse for at styrke Dstnys mangfoldige, åbne og inkluderende virksomhedskultur yderligere og opbygge en robust organisationsstruktur til at understøtte fremtidig vækst.
Vladan Petrovic har en kandidatgrad i Business Administration og Økonomi fra Universitetet i Beograd. Han har omfattende erfaring inden for strategisk HR og forretningsmæssig transformation, hvor han har arbejdet i FMCG, banksektoren, Big 4-konsulentbranchen og teknologisektoren. Siden 2018 har han ledet Global HR Operations hos en førende IT-konsulentvirksomhed, hvor han med succes har guidet HR-afdelingen gennem fusioner og opkøb og hjulpet organisationen med at blive en højt præsterende global leder.
"Ny teknologi forvandler alt - fra daglige rutiner til globale udfordringer - og det er dét, der driver min passion for teknologi og innovation. Jeg tror stærkt på potentialet for at berige menneskers liv gennem teknologi, og derfor er jeg begejstret for at tilslutte mig den innovative og hurtigt voksende Dstny Group. Mit fokus vil være på at styrke Dstnys autentiske, menneskecentrerede kultur og øge vores internationale tilstedeværelse. Dstny har en meget inkluderende kultur med en ledelsesstil, der sætter mennesker først. Dette vil være essentielt for vores succes og gøre det muligt for os at lykkes globalt," forklarer Vladan.
"For at støtte Dstnys ambitiøse vækst vil vi lancere et ledelsesprogram, der skal give vores teams de nødvendige færdigheder og værktøjer til at imødegå fremtidens udfordringer. Gennem vores Centres of Excellence vil vi dele ekspertise inden for ledelse, kultur og transformation på tværs af vores globale teams og sikre, at vi bygger et solidt fundament for vedvarende succes," afslutter han.
Daan De Wever, CEO for Dstny Group, kommenterer: "Vi er meget glade for at byde Vladan velkommen til Dstny Group. Under hans ledelse er vi sikre på, at vi yderligere kan udvikle Dstny som en virksomhed, der sætter mennesker først, hvor innovation og stærk ledelse går hånd i hånd for at støtte vores fortsatte vækst."