Nedtællingen til at få tidsregistrering i din virksomhed er startet

Folketinget har vedtaget lov om krav om tidsregistrering tirsdag den 23. januar 2024.

Der var 3. behandling i Folketinget af Lovforslag nr. L 68 ”Lov om ændring af lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter.” Lovforslaget handler om indførelse af registreringskrav og mulighed for at fravige reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid. Forslaget blev vedtaget.

Er din virksomhed klar til 1/7-2024, hvor loven skal gælde fra?

Læs mere om tidsregistrering og baggrunden her, og få et par tips til at komme i gang. Dstny har også en løsning på vej med følgende fordele:

• Den fungerer på toppen af dit telefonsystem
• Den er hurtigt og nemt at implementere
• Den lever op til alle lovkrav
• Den får en konkurrencedygtig pris
• Du undgår at skulle indføre endnu et system

Den væsentligste årsag til, at der er lovgivning på vej omkring krav om registrering af medarbejdernes tid, er EU-Domstolens sag nr. C-55/18. Den fastslår, at medlemsstaterne skal kræve, at arbejdsgivere skal etablere systemer, der registrerer deres medarbejderes faktiske daglige arbejdstid.

Det var oprindeligt en sag anlagt ved en spansk domstol af en spansk fagforening CCOO mod Deutsche Bank som arbejdsgiver. CCOO’s påstand var, at Deutsche Bank som arbejdsgiver var forpligtet til at etablere et system, som registrerede medarbejdernes daglige arbejdstid. Fagforeningen mente, at det kun var etablering af et tidsregistreringssystem, der kunne gøre det muligt at kontrollere, om arbejdstiden for deres medarbejdere oversteg det tilladte. Systemet ville også sikre, at fagforeningsrepræsentanter ville blive informeret om medarbejdernes månedlige overarbejde.

Den spanske domstol var i tvivl om, hvorvidt spansk ret var i overensstemmelse med EU-retten, og anmodede EU-Domstolen om en præjudiciel afgørelse om bl.a. fortolkningen af artikel 31 stk. 2 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder og af direktiv om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af medarbejdernes sikkerhed og sundhed under arbejdet.

EU indfører kravet om tidsregistrering af flere årsager.

• For at beskytte medarbejdernes arbejdsmiljø:
  • Kravet om tidsregistrering skal hjælpe med at sikre, at medarbejdere ikke arbejder for mange timer og dermed udsættes for risiko for stress, overarbejde og andre sundhedsproblemer.
• For at sikre, at arbejdstidsreglerne overholdes:
  • Kravet om tidsregistrering skal gøre det lettere for myndighederne at kontrollere, om arbejdsgiverne overholder reglerne om arbejdstid, herunder den såkaldte 48-timers regel, der fastslår, at medarbejdere maksimalt må arbejde 48 timer om ugen i gennemsnit over en periode på fire måneder.
• For at give medarbejderne mere kontrol over deres egen arbejdstid:
  • Kravet om tidsregistrering skal give medarbejdere mulighed for at se, hvor mange timer de arbejder, og for at bruge denne viden til at forhandle med arbejdsgiveren om deres arbejdsforhold.

Kravet om tidsregistrering blev vedtaget af EU-Parlamentet med 532 stemmer for og 48 stemmer imod og med enstemmighed i Rådet i maj 2022. Det skal implementeres af medlemsstaterne senest den 1. juli 2024.

række faktorer, herunder:

• Teknologi:
  • Tidsregistreringssystemer kan være baseret på en række forskellige teknologier, herunder stempelure, elektroniske kortlæsere, software og mobilapps.

• Funktionalitet:
  • Tidsregistreringssystemer kan tilbyde en række forskellige funktioner, herunder registrering af start- og stoptidspunkter, registrering af pauser, registrering af overarbejde, automatisk beregning af løn, fraværshåndtering og regnskabsintegration
• Størrelse:
  • Tidsregistreringssystemer kan være tilpasset til virksomheder i alle størrelser. Nogle systemer er designet til små virksomheder med få medarbejdere, mens andre systemer er designet til store virksomheder med mange medarbejdere.
• Pris:
  • Tidsregistreringssystemer kan koste alt fra et par hundrede kroner til flere tusinde kroner om året. Prisen afhænger af systemets funktionalitet, størrelse og leverandør.

Her er nogle af de mest populære typer tidsregistreringssystemer:

• Stempelure:
  • Stempelure er en traditionel måde at registrere arbejdstid på. De er billige og nemme at bruge, men de tilbyder begrænset funktionalitet.
• Elektroniske kortlæsere:
  • Elektroniske kortlæsere er en mere avanceret version af stempelure. De tilbyder mere funktionalitet, herunder mulighed for at registrere pauser og overarbejde.
• Software:
  • Softwaretidsregistreringssystemer er den mest populære type tidsregistreringssystem. De tilbyder en bred vifte af funktionalitet, herunder automatisk beregning af løn og fraværshåndtering.
• Mobilapps:
  • Mobilapps er en god løsning til virksomheder, hvor medarbejderne er på farten. De tilbyder ofte samme funktionalitet som softwaretidsregistreringssystemer, men de kan bruges på mobile enheder.

Ved at vælge det rigtige tidsregistreringssystem kan virksomheder sikre, at de overholder loven og beskytter medarbejdernes arbejdstid.

Dansk Industri giver 4 konkrete og praktiske råd til at implementere de nye regler.

• Få styr på dit arbejdstidssystem
• Vurder, om du har selvtilrettelæggere
• Lav en politik om arbejdstidsregistrering
• Husk GDPR - elleres kan det blive dyrt

Se hele artiklen her.

Her følger råd omkring processen:

• Start tidligt:
  • Det er vigtigt at starte planlægningen af indførelsen af tidsregistrering tidligt, så der er tid til at gennemføre en grundig analyse af virksomhedens behov og finde den rigtige løsning.
• Involver medarbejderne:
  • Det er vigtigt at involvere medarbejderne i planlægningen af tidsregistrering, så de føler sig hørt og forstået. Medarbejdernes indsigt kan være værdifuld for at identificere eventuelle udfordringer eller bekymringer, der skal tages i betragtning.
• Vælg den rigtige løsning:
  • Der findes mange forskellige løsninger til tidsregistrering på markedet. Det er vigtigt at vælge en løsning, der passer til virksomhedens behov og budget.
• Test løsningen:
  • Det er vigtigt at teste den valgte løsning, før den implementeres i hele virksomheden. Dette vil hjælpe med at identificere eventuelle problemer eller fejl, der skal rettes før implementering.
• Kommunikér effektivt:
  • Det er vigtigt at kommunikere effektivt med medarbejdere om indførelsen af tidsregistrering. Dette vil hjælpe med at sikre, at medarbejderne forstår formålet med tidsregistrering og hvordan de skal bruge systemet.
    Danske virksomheder bør gå frem for at sikre sig en smart indførelse af tidsregistrering ved at følge disse trin:

Ved at følge disse trin kan danske virksomheder sikre sig en smart indførelse af tidsregistrering, der er både effektiv og medarbejdervenlig.

• Gør det nemt for medarbejdere at registrere deres tid:
  • Brug en tidsregistreringsløsning, der er nem at bruge og forstå. Sørg for, at løsningen tilbyder forskellige måder at registrere tid på, så medarbejderne kan vælge den metode, der passer dem bedst.'
    
    
• Giv medarbejdere adgang til deres tidsregistreringsdata:
  • Sørg for, at medarbejdere har adgang til deres tidsregistreringsdata, så de kan se, hvor mange timer de har arbejdet. Dette vil give dem mulighed for at forhandle med arbejdsgiveren om deres arbejdsforhold.
    
    
• Brug tidsregistreringsdata til at forbedre arbejdsmiljøet:
  • Brug tidsregistreringsdata til at identificere eventuelle problemer eller udfordringer med arbejdsmiljøet. Dette kan hjælpe med at forbedre arbejdsmiljøet og reducere risikoen for stress og overarbejde.

I løbet af  marts 2024 forventer vi at lancere en tidsregistreringsløsning, der tidsregistrerer i overensstemmelse med kravene fra lovgivningen.

Løsningen, der hænger sammen med vores telefoniplatform, gør det uhyre let at implementere tidsregistrering. En løsning, hvor tidsregistreringen enten sker automatisk, manuelt via en app med medarbejdertilpasset opsætning eller manuelt med en brik ved ind- og udgang på virksomhedens lokationer.