Nyheder til næste release af Connect 3.0 i februar 2022

I løbet af februar 2022 opgraderes Connect 3.0 med en række forbedringer, som vores telefonikunder får glæde af.

Redesign af administrator-portalen gør det nemmere at håndtere telefoniløsningen løbende

Udviklerne har lagt sig i selen for at gøre selvbetjening i administrator-portalen simplere og mere intuitivt.

I første omgang lettes brugergrænseflade-designet, så det bliver nemmere og mere enkelt for administrator at navigere og bruge portalen. Designændringer rulles ud over tid.

Fra februar 2022 bliver det bl.a. enklere og lettere for administrator selv at etablere og ændre ACD-grupper i administrator-portalen til Connect 3.0, med en trinvis wizard-lignende proces, der gør delvalgene undervejs mere intuitive og indlysende.

Billedet viser brugergrænsefladen for 1.trin i en ACD-gruppe-konfiguration.

Nemmere login med single sign on med Office 365 i Connect 3.0

Når brugere og administratorer skal logge sig på Connect 3.0, kan man logge på med sit Connect 3.0 login og password i dag. Fra februar 2022 kan brugere af Office 365 ligeledes logge sig på Connect 3.0 med sit Office 365 login og password. Derved bliver der et sæt login og password mindre at holde styr på.

Øget sikkerhed med To-faktor-autentifikation

Sikkerheden styrkes. Der kommer – ligeledes i februar 2022 – forbedrede muligheder for at indføre to-faktor-autentifikation for at få adgang til Connect 3.0. Når 2FA er slået til, sendes der ved login en SMS til brugeren eller administratoren med en kode, som også skal indtastes. Der vil også være mulighed for administratorer til at have 2FA uden mobil og sms.

Automatisering af ”Teams onboarding”-processen

En god nyhed til administratorer i virksomheder med både Microsoft Teams og Connect 3.0. I dag kræver det adskillige trin for at sætte integrationen mellem Microsoft Teams og Connect 3.0 manuelt op. Fra februar vil denne ”Teams onboarding”-proces ske automatiseret via wizard og få klik.

Hvis du vil høre mere om den næste Connect 3.0 release

Udfyld og send formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.