Nye features i Dstny Analytics i november 2023
Vi er glade for at fortælle om de næste par forbedringer til Dstny Analytics, der skal styrke analysen af din virksomheds kommunikation med kunderne. Læs om de nyeste funktioner, hvor vi forventer at have de første features klar i november 2023.
Mål kommunikationen i de digitale kanaler og i Teams
Dstny forbereder vores telefoniplatform på at håndtere digitale kanaler som chat, e-mail og sociale medier. Tests er i gang. Vi ved endnu ikke, hvornår det lanceres på det danske marked. Derfor bliver Dstny Analytics udviklet til at kunne måle kommunikationen på disse digitale kanaler. Og da telefoniplatformen kan integreres med Team, vil Dstny Analytics også kunne registrere virksomhedens kommunikation via Teams.
Det betyder, at du vil kunne få overblik over medarbejdernes kommunikation med kunderne på tværs af opkald, de digitale kommunikationskanaler og Teams og derfor få en 360-graders indsigt i din virksomheds kundeinteraktioner. Derved vil du løbende kunne identificere ændringer i kundernes kommunikationsadfærd og optimere dialogen yderligere.
Teams stand alone
Da vores telefoniplatform integrerer med Teams, vil det også snart være muligt at integrere Dstny Analytics ind i Teams. Det betyder, at du vil kunne se statistik m.m. i Teams. Det giver særligt mening, hvis du som virksomhed har valgt, at al kommunikation inkl. opkaldshåndtering skal foregå via et system, nemlig Teams. Vi kalder det Teams stand-alone.
Udover at kunne arbejde med Dstny Analytics inde i Teams, vil Dstny Analytics også registrere den øvrige kommunikation i Teams udover telefonopkaldene. Det vil gøre det lettere for dig at få overblik over medarbejdernes samlede kommunikation via Teams og at optimere kommunikationen yderligere.