AudioNova

Valgte Dstny, fordi de tror på bedre kundeservice og support og skiftede derfor fra TDC Scale

TDC Scale eller Dstny var de reelle valgmuligheder, da AudioNova skulle beslutte sig for én ny samlet telefoni– og netværksløsning.

Da pris, mobilnetværk og forbindelser stod lige mellem TDC Scale og Dstny, valgte AudioNova Dstny primært på grund af bedre support og kundeservice.

AudioNovas situation

Efter opkøbet af Auri stod AudioNova overfor at skulle strømline IT-systemer, telefoni og netværk i 2011. I Audionova benyttede man TDC Scale på telefoni og TDC ADSL på netværk, hvor man hos Auri benyttede Dstny på både telefoni og netværk.

Økonomichef Frans van Berckel kom med TDC Scale erfaringerne, mens IT-manager Thomas Jensen havde erfaring med Dstny. Frans og Thomas besluttede at sende løsningen i udbud. Feltet blev indskrænket til de to gamle leverandører, der kunne dække alle AudioNovas behov.

Bedre service gav udslaget

AudioNova ønskede en løsning med omstillingsanlæg i skyen (hosted PBX), IP-telefoni, mobiltelefoni og netværk, samt at samle hele løsningen hos én leverandør.

De fik to løsninger, der stod lige på pris, mobilnetværk og dataforbindelser. Så AudioNova måtte se på de næste parametre – daglig support og kundeservice.

Her kom Frans’ og Thomas’ erfaring ind i billedet. Frans blev plejet godt af TDC, men der var ofte vanskeligheder med at få hurtig support. Fejludbedring og svar på forespørgsler tog ofte lang tid.

Omvendt var Thomas’ oplevelse, at Support hos Dstny løste problemer på få minutter. Fejludbedring kunne for det meste tælles i minutter, ikke i timer eller dage. Og Thomas var og er på fornavn med sine kontaktpersoner hos Dstny. Endelig værdsætter Thomas de muligheder for selvbetjening, som gør, at små tilpasninger omkring brugerne kan Thomas selv foretage, når det passer ham.

“Den hurtige og effektive support udgør den store afgørende forskel mellem TDC Scale og Dstny. Et problem løses som regel på minutter hos Dstny, og det betyder meget, hvor det hos TDC ofte kunne tælles i timer eller dage. Jeg har endvidere oplevet at blive ringet op af support omkring et lokalt driftsproblem, som hverken den lokale forretning eller jeg har opdaget endnu. Det gør, at jeg vurderer samarbejdet med Dstny som velfungerende. Dstny leverer på den tekniske løsning. Det kan der ikke sættes en finger på og i særdeleshed på de sekundære faktorer – servicen."
Thomas Jensen - IT-Manager
AudioNova

Vores referencer

server render fail/waiting for island-d63033i1Re (separate island render, inside)

Skal vi kontakte dig om en løsning til dit firma?

Udfyld og send formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt.