Opkøb af kommunikationsplatform gjorde udslaget
Nærum, pressemeddelelse 13. september 2021
For nylig købte Dstny den svenske ud af Mitel-koncernen, der er den kommunikationsplatform, som ipvision a/s for tre år siden besluttede at basere sine services på. Derfor var det oplagt at slå til, da muligheden for at blive en del af Dstny-gruppen bød sig.
”For tre år siden besluttede vi, efter en større evaluering af teknologileverandører, at basere vores kerneforretning på Telepos kommunikationsplatform, da det er den klart mest fleksible, fremtidssikrede og innovative platform. Det har vist sig at være en rigtig god beslutning, og da vi nu bliver en integreret del af gruppen med Telepo, vil vi komme endnu tættere på udviklingen – til stor gavn for vores kunder og samarbejdspartnere,” siger Kenneth Andreasen, CEO for ipvision.
Han fortsætter: ”Dstny har det seneste årti udviklet sig til at have en af de stærkeste UCaaS-platforme med solid europæisk tilstedeværelse. Det betyder, at vi nu kan tilbyde endnu flere internationale kommunikationsservices i vores forretning, hvilket hele tiden har været en del af vores langsigtede strategi. At Dstny samtidig blev etableret ud fra den samme grundvision som ipvision gør, at vi både deler værdisæt og en tro på, at vækst kommer af at levere værdifulde kundefokuserede løsninger. Kombinationen af den internationale styrke og det tydelige strategiske og kulturelle match gjorde beslutningen meget nem for os, da muligheden opstod.”
Dstny byder ipvision velkommen i familien
Også hos Dstny er der glæde over, at ipvision bliver en del af gruppen. ”Vi er glade for at byde ipvision velkommen i Dstny-familien. Det styrker vores position på det danske marked og i Norden. Vi får en virksomhed ombord med stor erfaring og stærke kompetencer inden for professionelle kommunikationsløsninger og især vores Telepo-platform.
ipvision er et perfekt match med Dstny-gruppen, og det styrker vores position som innovativ, kundefokuseret og markedsledende UCaaS-udbyder i Europa,” fortæller Daan De Wever, CEO hos Dstny.
Et oplagt næste skridt for ipvision
Siden etableringen i 2005 har ipvision været pionér og first mover indenfor cloud-telefoni, og derfor er det et naturligt næste skridt at blive en del af den europæiske markedsleder på området. ”Vi får en europæisk mastodont i ryggen og dermed et endnu stærkere fundament for at udnytte vores forretningspotentiale og fortsætte udbygningen af den vækstrejse, vi er på.
Med Dstnys vækststrategi, der fokuserer på at accelerere og investere i den lokale strategi, som ipvision allerede har, træder vi internationalt og teknologisk ind i Champions League. Og lokalt får vi en platforms- og kapitalstyrke, som er i et helt andet gear,” siger Laurits Bach Sørensen, bestyrelsesformand for ipvision.
Om ipvision
ipvision er grundlagt i 2005 af Peter Reich og Kenneth Andreasen og tilbyder professionelle kommunikations- og samarbejdsløsninger til erhvervslivet. ipvision leverer unified communication & collaboration baseret på en hosted infrastruktur, mobiltelefoni og ip-telefoni, Fiberforbindelser, Lan og WiFi samt netværks sikkerhed. ipvision har status som MVNO (Mobil Virtuel Netværks Operatør) hos TDC og samarbejder med 3 og Telenor og tilbyder derfor mobiltelefoni på alle Danmarks mobilnetværk.
Om Dstny
Dstny, der oprindeligt er et belgisk selskab, er europæisk markedsleder inden for sikker og innovativ cloudkommunikation baseret på stærke og sikre mobile-first produkter og UCaaS. Dstny giver mere end 2 millioner erhvervsbrugere mulighed for at kommunikere, samarbejde og yde fremragende kundeservice. Dstny gør det muligt for tjenesteudbydere, kanalpartnere og slutkunder samt tredjeparts-tjenester at gøre brug af Destinys cloud-økosystem og derigennem få deres virksomhed til at blomstre. Dstny har hovedkvarter i Bruxelles, mere end 700 ansatte i 7 europæiske lande (Belgien, Holland, Frankrig, Sverige, Danmark, Tyskland og Storbritannien) og en forventet omsætning tæt på 200 mio. EURO i 2021.
Læs mere på dstny.com